Nu fryde sig alle
kristne
|
Luther spiller og
synger med familien
|
Martin Luthers første egentlige
sang er ”Nu fryde sig hver kristen mand” (Den Danske Salmebog nr. 487). Originalteksten har 10 vers, hvor
de sidste tre er udeladt i den nuværende salmebog. Desuden er et par af
Luthers kendte vendinger forsvundet i oversættelsen. I vers 1 er Luthers ”menighed”
blevet til ”hver kristen mand”. I vers 2 er Luthers henvisning
til arvesynden med ordet ”undfange” forsvundet. I vers 3 gælder det den
trælbundne vilje. De tre sidste vers, som helt
mangler i oversættelsen i Salmebogen, omhandler Helligåndens gerning, som
troens hjælper og vejleder. Desuden har vers 10 et helt klart
missionsaspekt eller evangelisation. Guds rige skal vokse og udbredes ved
vores medvirken. Det er dog stadigvæk en god og
fin salme, vi har i Salmebogen, hvor vi møder Luthers dugfriske udtryk for
det nyopdagede evangelium. Frelsen skildres her som en kamp
mod Djævelen (vers 2), hvor initiativet til frelsen udgår fra Gud. Prisen for vores frelse er Guds
egen, kære Søn (v. 4). Resultatet af denne kamp et
himmelsk bryllup mellem Kristus og synderen. Ved troen sker der et saligt
bytte. Kristus tager al vores elendighed på sig og skænker i stedet os al sin
rigdom og frelse (vers 7). Og i Luthers original afrundes
salmen altså med Helligåndens fortsatte bistand og Guds riges udbredelse. |
Der bringes her en mere
tekstnær nyoversættelse,
der kommer Luthers
sprogbrug nærmere.
Sammen med Luthers
originaltekst bringes
desuden Grundtvigs
gendigtning,
som
også er meget tekstnær og har alle ti vers.
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Ordret oversættelse Martin Luther Nu fryd jer Kristi
menighed En takkesang for Guds store
velgerninger, som han har
vist os i Kristus 1. Fryd jer nu
kære kristne menighed og lad os
springe højt af glæde, fordi vi trøstet
og alle som én med lyst og
kærlighed kan synge om hvad Gud for
os har gjort. Om hans
herlige underværk, som kostede ham så dyrt. 2. Djævelen
havde taget mig til fange. Jeg var
fortabt til døden. Min synd
plagede mig dag og nat. I den var jeg
født. Jeg fald
stadig dybere ned. Der var intet
prisværdigt ved mit liv. Synden havde
besat mig. 3. Mine gode
gerninger nyttede intet. De var
fordærvede. Den frie vilje
hadede Guds dom. Den var død
over for det gode. Angsten drev
mig til fortvivlelse, så jeg kun havde døden for øje. Jeg måtte fare
til Helvede. 4. Da fik Gud
i evighed medlidenhed med min store nød. Han forbarmede
sig, og besluttede at hjælpe mig. Han vendte sit
faderhjerte til mig Det var så
sandelig ramme alvor. Det kostede
ham det dyreste af alt. 5. Han talte
til sin kære Søn: Nu er tiden
inde til at forbarme sig. Drag bort mit
hjertes øjesten og bliv den armes frelse. Hjælp ham ud
af syndens nød. Dræb den bitre
død for ham Og lad ham
leve sammen med dig. 6. Sønnen var
lydig mod Faderen. Han kom ned
til mig på jorden. Ved en jomfru
ren og skær blev han min bror. Han skjulte
helt sin magt og levede i
min ringe skikkelse, for at fange Djævelen. 7. Han talte
til mig: Hold dig nær til mig, så skal det nu lykkes for dig. Jeg giver mig
selv helt for dig og går i kamp for dig. For jeg er din
og du er min, og hvor jeg
er, skal du være. Fjenden skal
ikke skille os ad. 8. Han vil
ganske vist udgyde mit blod og berøve mig
livet, men det lider jeg dig til gode. Hold fast på
det i en stærk tro! Mit liv
udrydder døden. Min uskyld
borttager din skyld. Dermed er du
frelst. 9. Op til min
Far i Himlen rejser jeg fra dette liv. Da skal jeg
være din læremester og sende dig
Ånden, som skal
trøste dig i sorgen og lærer dig at
kende mig ret og lede dig i sandheden. 10. Hvad jeg
har gjort og lært, skal du også
gøre og lære, så Guds rige
kan vokse sig stort til hans pris og ære. Men tag dig i
agt for menneskelære, som fordærver den ædle skat. Det siger jeg
dig til afsked. Oversat af FBA |
|
Originalteksten fra 1523 Martin Luther Nun freut euch, lieben Christen g'mein Ein Danklied für die höchsten Wohltaten, so uns Gott in Christo erzeigt hat 1. Nun freut euch, lieben Christen g'mein, Und lasst uns froehlich springen, Dass wir getrost und all in ein Mit Lust und Liebe singen: Was Gott an uns gewendet hat, Und seine suesse Wunderthat, Gar theur hat er's erworben. 2. Dem Teufel ich gefangen lag, Im Tod war ich verloren, Mein' Suend' mich quaelet Nacht und Tag, Darin war ich geboren, Ich fiel auch immer tiefer d'rein, Es war kein gut's am Leben mein, Die Suend' hat mich besessen. 3. Mein' gute Werk' die galten nicht, Es war mit ihm verdorben; Der frei Will' hasset Gottes G'richt, Er war zum Gut'n erstorben; Die Angst mich zu verzweifeln trieb, Dass nichts denn Sterben bei mir blieb, Zur Hoelle musst ich sinken. 4. Da jammert's Gott in Ewigkeit Mein Elend ueber Massen, Er dacht' an sein' Barmherzigkeit, Er wollt' mir helfen lassen; Er wandt' zu mir das Vaterherz, Es war bei ihm fuerwahr kein Scherz, Er liess sein Bestes kosten. 5. Er sprach zu seinem lieben Sohn: Die Zeit ist hier zu 'rbarmen, Fahr' hin mein's Herzens werthe Kron' Und sei das Heil dem Armen, Und hilf ihm aus der Suenden Noth, Erwuerg' fuer ihn den bittern Tod Und lass' ihn mit dir leben. 6. Der Sohn dem Vater g'horsam ward, Er kam zu mir auf Erden, Von einer Jungfrau rein und zart, Er sollt' mein Bruder werden. Gar heimlich fuehrt er sein' Gewalt, Er ging in meiner armen G'stalt, Den Teufel wollt' er fangen. 7. Er sprach zu mir: halt' dich an mich, Es soll dir jetzt gelingen, Ich geb' mich selber ganz fuer dich, Da will ich fuer dich ringen; Denn ich bin dein und du bist mein, Und wo ich bleib', da sollst du sein, Uns soll der Feind nicht scheiden. 8. Vergiessen wird er mir mein Blut, Dazu mein Leben rauben, Das leid' ich alles dir zu gut, Das halt' mit festem Glauben. Den Tod vorschlingt das Leben mein, Mein' Unschuld traegt die Suende dein, Da bist du selig worden. 9. Gen Himmel zu dem Vater mein Fahr' ich von diesem Leben, Da will ich sein der Meister dein, Den Geist will ich dir geben, Der dich in Truebniss troesten soll Und lehren mich erkennen wohl, Und in der Wahrheit leiten. 10. Was ich gethan hab' und gelehrt, Das sollst du thun und lehren, Damit das Reich Gott's werd' gemehrt Zu Lob' und seinen Ehren; Und huet' dich vor der Menschen G'sats, Davon verdirbt der edle Schatz, Das lass' ich dir zur Letze. Martin Luther, 1524 |
Danske
gendigtninger
1837
og 2003
1 Nu fryde sig hver Christen Mand, Og springe
højt af Glæde! Ja, lad os
Alle, trindt om Land, Med Liv og
Lyst nu kvæde, For Gud, så
god, som Han er stærk, Har gjort et herligt
Underværk, Ej regnet,
hvad det kosted! 2 Jeg faldet
var i Fiendens Vold. I Synden født
og båret, Mig knuged Død, den grumme Trold, Og gav mig
Bane-Såret, Ak, med mig
selv jeg låe i Kiv, Jo meer jeg
kæmped for mit Liv, Des hårdere
blev Døden! 3 Min Dyd ej
hjalp mig for et Hår, Den var ei
værd en Hægte, Min gode
Vilje lå på Bår, Og kun min
Synd var ægte, Det lærde mig
min Fjende klog Og trak mig
ned i Djævle-Krog, Der evig at fortvivle! 4 Det såe min
Gud i Himmerig, Den Gode og
den Fromme, Og købde fri,
miskundelig, Min Sjæl i
dyre Domme, Det var for
Ham slet ingen Skæmt, Han kostede
på mig bestemt Det Kiæreste,
Han havde! 5 Til Frelser
min Han taled så: Vi fåer os
dog forbarme, Far ned, min
Søn, og hjelp de Små, De Usle og de
Arme! Genløs Du dem
Fra Synd og Nød, Og slåe ihjel
den bittre Død! Lad dem med
Dig så leve! 6 Alt som Du
vil, min Fader kiær! Det svared
Søn med Blide, Og fødtes af
en Jomfru skiær. Ved
Jule-Midnatstide, Som En af os,
Marias Søn Sin
Guddoms-Vælde bar i Løn, Den gamle Ræv
at fange! 7 Hold dig
til Mig, nu sagde Han, Så har det
ingen Fare, Alt hvad Jeg
vil, Jeg også kan, Og Jeg for
dig vil klare, Vær du kun
min, så er Jeg din, Og Eet er Jeg
med Fader min, Trods den, os
kan adskille! 8 For dig Jeg
lade vil mit Liv, Og med mit
Blod dig købe, Mit Kors du
på dit Bryst kun skriv, Fat Tro og
lad dig døbe! Da er din
Synd og Død du kvit, Din død er
min, mit Liv er dit, Min Salighed
tillige! 9 Så gåer Jeg
til min Fader hjem, Med Bytte
stort i Hænde, For i det ny
Jerusalem Min Ånd dig
at tilsende, I alskens Nød
din Trøster-Mand, Han giver dig
på Liv Forstand, Til Himlen
dig ledsager! 10 Som Jeg i
denne Verden var, Så skal og du
nu være, Klenodiet i
Leerjords-Kar Skal bæres
til Guds Ære! Lad fare
Angst og Trældoms-Frygt, Men vogt dig
vel for Verdens Kløgt! Det er min
sidste Vilje! N.F.S. Grundtvig, 1837 |
|
Ny tekstnær
gendigtning 2003
Martin Luther Nu fryd jer Kristi
menighed En takkesang
for Guds store velgerninger, som han har
vist os i Kristus 1. Nu fryd
jer Kristi menighed ej mer skal
sorg os tynge for vi i
trøstig enighed med liv og
lyst kan synge: Om alt, hvad
Gud for os har gjort, og om det
underværk så stort, hvormed han dyrt os købte. 2. I Djævlens
fængsel var jeg sat, fordømt jeg
var til døden, Min synd mig
plaged dag og nat. Jeg pintes
hårdt af brøden. Jeg altid
dybere sank ned, der var ej vej til salighed. I synd var
jeg undfanget 3. Min bedste
gerning nok så from for Gud er
helt ugyldig. Min vilje
flygter for hans dom. Sig altid kender
skyldig. Fortvivlet og
med ængstet sind, i dødens
mørke ser jeg ind, til pine uden ende. 4. Da ynked
Gud i evighed min jammer og elende. Han så på sin
barmhjertighed og ville hjælp mig sende. Sit hjerte
vendte han til mig, og kosted
derpå faderlig det kæreste,
han havde. 5. Han talte
til sin kære Søn: Nu vil jeg
mig forbarme. Drag ud, mit
hjertes krone skøn, vær frelser for den arme. Gå, hjælp ham
ud af syndens nød, og dræb for
ham den bitre død, og lad med dig ham leve! 6. Guds Søn sin fader lydig var. Han menneske er blevet. Født af en jomfru ren og klar, som tjener han har levet. Sit himmellys, sin guddomsmagt han skjulte bag en ringe dragt for Djævelen at fange. 7. Nu siger han: Kom hid til mig, så lykkes det
omsider. Mig selv jeg giver helt for dig, og kampen for dig strider; for jeg er din og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej fjenden
skille. 8. Mit blod med kors han piner hårdt, mit liv han vil berøve. For dig jeg gerne gi’r det bort, blot du vil troen øve. Lad døden kun mig lægge ned, for dig jeg vinder salighed, og lykken i Guds rige. 9. Til Far i Himlen rejser jeg nu bort fra denne
verden. Gud Helligånd jeg sender dig at lede på din
færden. Han trøster dig i modgangstid. Gør Kristus-troen helt solid, og fylder dig med glæde 10. Hvad jeg har lært, hvad jeg har gjort, du gøre skal og lære. Guds rige må sig vokse stort til lov og pris og ære. Men vogt dig nu for pavebud, som skænder Kristi rene brud. Det er min sidste hilsen. Finn B. Andersen, 2003 |
Lovet være du
Jesus Krist
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Ordret oversættelse Martin Luther Lovet være du Jesus
Krist 1. Lovet være
du, Jesus Krist, at du blev
født som menneske af en jomfru,
det er sandt! Derfor fryder
sig engleskare. Nåde fra Gud. 2. Den evige
Faders eneste Søn finder man nu i en krybbe. Den evige Gud
iklæder sig vores ringe kød og blod. Nåde fra Gud. 3. Den, som
verden ej rumme kan ligger nu i
Marias skød. Ham, der
alene bærer alt blev en lille baby. Nåde fra Gud. 4. Det evige
lys kom til os ned. Giver verden
et nyt skin (udstråling) Det lyser vel
midt i mørket, (natten) men gør os til lysets børn. Nåde fra Gud. 5. Faderens
søn, selv sand Gud blev gæst i denne verden. Han fører os
op fra Jammerdal Gør os rige i
Himmelsal. Nåde fra Gud. 6. Fattig kom
han til jorden ned at skænke os
barmhjertighed og gøre os rige
i Himlen og sine kære engle lige. Nåde fra Gud. 7. Alt det
har han gjort for os, for at vise
os sin kærlighed derfor fryde sig al kristenhed og takke ham i al evighed. Nåde fra Gud. |
|
Originalteksten fra 1524 Martin Luther Gelobet seist du, Jesu Christ, 1.
Gelobet seist du, Jesu Christ, Daß du
Mensch geboren bist Von einer
Jungfrau, das ist wahr; Des
freuet sich der Engel Schar. Kyrieleis!
2. Des
ew'gen Vaters einzig Kind Jetzt man
in der Krippen findt, In unser armes
Fleisch und Blut Verkleidet
sich das ewig Gut. Kyrieleis!
3. Den
aller Welt Kreis nie beschloß, Der liegt
in Marien Schoß; Er ist
ein Kindlein worden klein, Der alle
Ding' erhält allein. Kyrieleis!
4. Das ew'ge Licht geht da herein, Gibt der Welt
ein'n neuen Schein; Es
leucht't wohl mitten in der Nacht Und uns
des Lichtes Kinder macht. Kyrieleis!
5. Der
Sohn des Vaters, Gott von Art, Ein Gast
in der Welt hier ward Und führt
uns aus dem Jammertal, Er macht
uns Erben in sein'm Saal. Kyrieleis!
6. Er ist
auf Erden kommen arm, Daß er
unser sich erbarm', Und in
dem Himmel machet reich Und
seinen lieben Engeln gleich. Kyrioleis.
7. Das
hat er alles uns getan, Sein'
groß' Lieb' zu zeigen an. Des freu'
sich alle Christenheit Und dank'
ihm des in Ewigkeit. Kyrieleis! |
Danske
gendigtninger
1. Lovet være du, Jesus Christ, At du Menneske vorden est Født af en Jomfru reen og skiær, Gladelig hilst af Himlens Hær, O, Gud skee Lov! 2. Du, Gud-Faders eenbaarne Søn, Mand i Lys men dog Gud i Løn, Underlig skjult af Kiød og Blod, Kom paa vor Brøst at raade Bod! O, Gud skee Lov! 3. Verden gaaer i dit Lede-Baand, Dig dog svøber en Jomfru-Haand! Du er den Store, som styrer Alt, Blev dog paa Skiød Barnlille kaldt! O, Gud skee Lov! 4. Himlens Lys kom i dig til Jord, Skinner til ny Oplysning stor, Godt kan vi nu ved Midnats-Tid Kiende vor himmelske Fader blid! O, Gud skee Lov! 5. Fattig kom du til Jorden ned, Adlede Armod og Usselhed, Fattig gjorde du dig med Flid, Rige blev vi til evig Tid! O, Gud skee Lov! 6. Konning er du af Arten bedst, Hele dit Folk du bød til Giæst, Fører os op fra Skygge-Dal, Hjem til din lyse Konge-Sal! O, Gud skee
Lov! N.F.S. Grundtvig, 1837 |
|
Ny tekstnær
gendigtning 2003
Martin Luther Lovet være du, Jesus
Krist 1. Lovet være
du, Jesus Krist, at du menneske blev for vist. Født af en
jomfru ren og skær. Gladelig
hilst af engles hær. Nåde fra Gud. 2 Guds egen
søn fra evighed nu blev lagt i krybben ned. Her klæder
sig den Herre god sig i vort ringe kød og blod. Nåde fra Gud. 3. Den, som
verden ej rumme kan, på moderskød nu ligger han. Ham, som har
skabt og bærer alt, bliver på jord en baby kaldt. Nåde fra Gud. 4.
Evighedslys kommer til os ind. Giver verden
et helt nyt skin. Lyser nok i
natten sort, har os til lysets børn dog gjort. Nåde fra Gud. 5. Gud Faders
Søn, selv ægte Gud, som gæst i
verden nu drager ud, Han fører os
fra Jammerdal op til sin
rige Himmelsal. Nåde fra Gud. 6. Fattig kom
han til jorden ned. Gav os sin
barmhjertighed. Gør os i sin
Himmel rig og de kære engle lig. Nåde fra Gud. 7. Alle ting
han for os lod ske, at vi hans kærlighed skal se. Glæd dig
derved al kristenhed. Tak ham for
det i evighed. Nåde fra Gud. December 2003, FBA |
Nu beder vi
Helligånden
Luthers kendte salme handler i Luthers egen tekst om
Helligåndens gerning.
Og Åndens første og vigtigste gerning er ifølge Luther,
at skænke os den frelsende tro på
Jesus Kristus.
Ud af dette nye gudsforhold springer der så en række
frugter.
I Salmebogens oversættelse er denne vigtige reformatoriske
pointe desværre forsvundet.
Her bringes en ordret oversættelse sammen med Luthers
originaltekst.
Underneden er der så et forsøg på en ny tekstnær
gendigtning,
Sammen med udgaven fra Salmebogen.
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Nu beder vi
Helligånden (Ordret
oversættelse – ikke sangbar ) 1. Nu beder
vi Helligånden allermest om
den rette tro, så han
bevarer os til det sidste, indtil vi skal rejse hjem fra denne elendighed. Herre,
forbarm dig! 2. Du
lovpriste Lys, giv os dit skin. Lær os alene
at kende Jesus Krist, så vi bliver
hos ham, den trofaste frelser, som har bragt os til det rette fædreland. Herre,
forbarm dig! 3. Du kære
Kærlighed, skænk os din gunst. Lad os erfare
kærlighedens glød, så vi af
hjertet elsker hinanden, Og i fred
bevarer ét sind. Herre,
forbarm dig! 4. Du bedste
Trøster i al nød, hjælp os, så
vi ikke frygter lidelse og død. At vi ikke
giver op, når fjenden gør livet hårdt. Herre,
forbarm dig! |
|
Nun bitten wir den Heiligen
Geist Martin Luther
1524 Nun bitten
wir den Heiligen Geist Um den
rechten Glauben allermeist, Daß er uns
behüte an unserm Ende, Wenn wir
heimfahr'n aus diesem Elende. Kyrieleis! 2. Du wertes
Licht, gib uns deinen Schein, Lehr uns
Jesum Christ kennen allein, Daß wir an
ihm bleiben, dem treuen Heiland, Der uns
bracht hat zum rechten Vaterland. Kyrieleis! 3. Du süße
Lieb', schenk uns deine Gunst, Laß uns
empfinden der Liebe Brunst, Daß wir uns
von Herzen einander lieben Und im
Frieden auf einem Sinn bleiben. Kyrieleis! 4. Du
höchster Tröster in aller Not, Hilf, daß wir
nicht fürchten Schand' noch Tod, Daß in uns die Sinne doch nicht verzagen, Wenn der
Feind wird das Leben verklagen! Kyrieleis! |
|
Nu beder vi
Helligånden (Tekstnær gendigtning
– måske sangbar) 1 Nu beder vi
Gud Helligånd Om troens
gave fra hans hånd og til
verdens ende troen at
bevare, nådig at
afvende al vor nød og fare. Herre, hør
vor bøn! 2 Du lysets
Ånd! oplys os så, at i sin herlighed kan for os stå Herren, vi tilbede, Guds den
elskelige, Som ved tro
har bragt os Til sin
Faders rige! Herre, hør
vor bøn! 3 Du
kærlighedens Ånd! indgyd i Herrens
samfund kærlighedens glød, så vi enigt
vandre, Jesus, mellem
dine, elskende
hverandre, som Gud
elsker sine! Herre, hør
vor bøn! 4 O trøster
god! Giv os din trøst, print mod og
styrke i vort bryst, ved din milde
stemme, så i kamp vi
kende at den onde
fjende snart må holde inde! Herre, hør
vor bøn! Finn B. Andersen, 2004 |
|
Nu bede vi den
Helligånd Den Danske
Salmebog 1 Nu bede vi
den Helligånd at
sammenknytte os ved troens bånd og til
verdens ende kirken at
bevare, nådig at
afvende al dens nød og fare. Herre, hør
vor bøn! 2 Du lysets
Ånd! opklar os så, at i sin herlighed kan for os stå Herren, vi tilbede, Guds den elskelige, som os vil
indlede i sin Faders
rige! Herre, hør
vor bøn! 3 Du
kærlighedens Ånd! indgyd i Herrens
samfund kærlighedens fryd, så vi glade
vandre, Jesus, mellem
dine, elskende
hverandre, som Gud
elsker sine! Herre, hør
vor bøn! 4 O talsmand!
lad os finde trøst, som barnet
finder den ved moders bryst, i din søde
stemme, så al vor
elende smilende vi
glemme over salig ende! Herre, hør
vor bøn! 5 Ja,
sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er
af Gud Faders små! Da er sorgen
slukket, da er perlen
fundet, Paradis
oplukket, døden overvundet. Herre, hør
vor bøn! Ove Malling 1798 N.F.S. Grundtvig 1836 |
Vor Gud han er så fast en borg
Wartburg
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Vor Gud han er så
fast en borg (Ordret
oversættelse – ikke sangbar ) 1 Vor Gud han
er så fast en borg, et sikkert værn og våben. Har hjulpet
os ud af al nød, Som endnu har
os mødt. Den gamle, vrede fjende er nu for alvor vred. Stor magt og megen
list Er hans
beskidte tricks. Hans ligemand
findes ikke. 2 Vor egen
magt nytter ikke vi taber alt for hurtigt. Men den rette
person kæmper for os, Ham, som Gud
selv har udkåret. Vil du vide,
hvem det er? Det er Jesus
Krist, Hærskarers
Herre. Der er ingen
anden Gud. Sejren er
hans. 3 Og selv om
verden var fyldt med djævle, som ville
opsluge os helt, så er vi dog ikke særlig bange. Vi skal nok
klare os. Denne verdens
fyrste, Hvor gal han
end er, Så kan han
dog ikke skade os. Hans
herredømme er brudt. Et enkelt ord
kan slå ham omkuld. 4. Det ord
skal de nok holde sig fra, uden at vi takker dem for det. For Kristus
er hos os i kampen Med sin Ånd
og gaver. Og tage de
vort liv, ejendele,
ære, børn og ægtefælle, så pyt med det! Det gavner
dem intet, For Guds rige
er vort. |
|
Ein' feste Burg is
unser Gott Martin
Luther, 1529 1. Ein’ feste
Burg ist unser Gott, Ein gute Wehr
und Waffen; Er hilft uns
frei aus aller Not, Die uns jetzt
hat betroffen. Der alt' böse
Feind, Mit Ernst
er's jetzt meint, Groß' Macht
und viel List Sein'
grausam' Rüstung ist, Auf Erd' ist
nicht seingleichen. 2. Mit unsrer
Macht is nichts getan, Wir sind gar
bald verloren; Es steit't
für uns der rechte Mann, Den Gott hat
selbst erkoren. Fragst du,
wer der ist? Er heißt Jesu
Christ, Der Herr
Zebaoth, Und ist kein
andrer Gott, Das Feld muß
er behalten. 3. Und wenn die Welt voll Teufel wär' Und wollt'
uns gar verschlingen, So fürchten
wir uns nicht so sehr, Es soll uns
doch gelingen. Der Fürst
dieser Welt, Wie sau'r er
sich stellt, Tut er uns
doch nicht, Das macht, er
ist gericht't, Ein Wörtlein
kann ihn fällen. 4. Das Wort
sie sollen laßen stahn Und kein'n
Dank dazu haben; Er ist bei
uns wohl auf dem Plan Mit seinem
Geist und Gaben. Nehmen sie
den Leib, Gut, Ehr',
Kind und Weib: Laß fahren
dahin, Sie haben's
kein'n Gewinn, Das Reich muß
uns doch bleiben. |
|
Vor Gud han er så
fast en borg Den Danske
Salmebog 1 Vor Gud han
er så fast en borg, han kan os
vel bevare, han var vor
hjælp i al vor sorg, vort værn i al
vor fare; den gamle
fjende led er nu for
alvor vred, stor magt og
argelist han samler
mod os vist, ej jorden har hans lige. 2 Vor egen
magt ej hjælpe kan, let kan os
fjenden fælde; men med os
står den rette mand, omgjordet med
Guds vælde. Det er den Herre
Krist, og sejer får
han vist, Hærskarers
Herre prud, der er ej
anden Gud, han marken skal beholde. 3 Og myldred
djævle frem på jord og os opsluge
ville, vi frygter
dog ej fare stor, de deres
trusler spilde; lad rase
mørkets drot med løgn og mord
og spot, han har dog
få’t sin dom, da Krist til
jorden kom, et ord ham nu kan fælde. 4 Guds Ord de
nok skal lade stå og dertil
utak have, thi Herren
selv vil med os gå alt med sin
Ånd og gave; og tage de
vort liv, gods, ære,
barn og viv, lad fare i Guds
navn! Dem bringer
det ej gavn, Guds rige vi
beholder. |
|
Jesus Kristus er til stede
(Jesus Kristus vores
frelser)
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Jesus Kristus vores frelser (Ordret oversættelse – ikke sangbar) 1 Jesus Kristus vores frelser, har vendt Guds vrede fra os. Ved sin smertefulde lidelse Reddede han os ud af Helvedes pine 2 For ikke at glemme det gav han os sit legeme at spise, skjult i et lille stykke brød, og sit blod i vin at drikke 3 Den, der vil med til bords, må være opmærksom. For den, der kommer uværdig, Modtager død i stedet for liv. 4 Du må prise Gud, for at han bespiser dig så godt. At han for dine overtrædelser Prisgav sin søn til døden. 5 Du må tro, uden at tvivle, at det er medicin for de syge. De, der af hjertet er bedrøvet og bange, Over deres synder mange. 6 En så stor nåde og barmhjertighed søger hjertet seriøst. Føler du dig rask, så bliv væk, Så du ikke forspiser dig. 7 Han siger selv: Kom I arme, lad mig over jer forbarme. De raske har ikke læge behov Hans ekspertise bliver blot til sjov. 8 Hvis du selv kunne klare det, hvorfor skulle jeg så gå i døden for
dig? Dette måltid er ikke for dig, Som kan klare dig selv. 9 Tror du det af hele dit hjerte og bekender det med din mund, så er du godt forberedt. Så gør måltidet dig rask. 10 Virkningen udebliver ikke: Din næste skal du elske, Så han kan have gavn af dig, som Gud har hjulpet dig. |
|
Jesus Christus unser Heiland Martin
Luther, 1524 1. Jesus
Christus unser Heiland, Der von uns
den Zorn Gottes wandt', Durch das
bitter' Leiden sein Half er uns
aus der Hölle Pein. 2. Daß wir
nimmer dess vergeßen, Gab er uns
sein' Leib zu essen, Verborgen im
Brot so klein, Und zu
trinken sein Blut im Wein. 3 Wer sich zu
dem Tisch will machen, Der hab wohl
acht auf sein' Sachen: Wer unwürdig
hiezu geht, Für das Leben
den Tod empfäht. 4. Du sollt
Gott den Vater preisen, Daß er dich
so wohl wollt' speisen, Und für deine
Missethat In den Tod
fein'n Sohn geben hat. 5. Du sollt
glauben und nicht wanken, Daß ein'
Speise sei den Kranken, Den'n ihr
Herz' von Sünden schwer Und für Angst
ist betrübet sehr. 6. Solch'
groß' Gnad' und Barmherzigkeit Sucht ein
Herz in großer Arbeit: Ist dir wohl,
so bleib' davon, Daß du nicht
kriegest bösen Lohn. 7. Er spricht
selber: Kommt ihr Armen, Laßt mich
über euch erbarmen: Kein Arzt ist
dem Starken noth, Sein' Kunst
wird an ihm gar ein Spott. 8. Hätt'st du
dir was konnt erwerben, Was durst'
dann ich für dich sterben? Dieser Tisch
auch dir nicht gilt, So du selber
dir helfen willt. 9. Glaubst du
das von Herzen Grunde Und bekennest
mit dem Munde, So bist du
recht wohl geschickt Und die Speise dein' Seel' erquickt. 10. Die
Frucht soll auch nicht ausbleiben: Deinen
Nächsten sollt du lieben, Daß er dein
genießen kann, Wie dein Gott
hat an dir gethan. |
|
Jesus Kristus er til stede Den Danske Salmebog 1 Jesus Kristus er til stede! Han fra os har vendt Guds vrede; med sin pine, med sin død fri’r han os fra evig nød. 2 At det os i hu skal blive, vil sit legem han os give skjult i disse brød så små, og i vin hans blod vi få. 3 Men før gaven vi tør tage, må vort hjerte vi ransage; thi hvo hid uværdigt går, døden her for livet får. 4 Først skal vi Gud Fader prise for den dyre himmelspise; thi sin Søn til kors og død gav han for, hvad vi forbrød. 5 Så til hjerte ret os tage, at Guds bord er for den svage, som af synden trykkes ned, og som selv ej trøst sig ved. 6 Selv han siger: Kom, du arme, thi nu vil jeg mig forbarme; er du karsk, da lad det stå, at ej ilde det skal gå! 7 Kan du selv afhjælpe nøden, hvorfor gik da jeg i døden? Kan du nå det uden mig, gælder dette bord ej dig. 8 Tror du ret af hjertegrunden og bekender det med munden, da er du beredt helt vel, da får føde her din sjæl. 9 Denne frugt dog her må kendes: at din kærlighed nu tændes til din broder mer og mer; gør mod ham, som her dig sker! Jan Hus omkr. 1400 Martin Luther 1524. (Dansk 1528). F.L. Mynster 1863. Bearbejdet 1873. |
|
|
Jesus Kristus
vor frelser
(Jesus Kristus vor
frelser, som døden overvandt)
|
Jesus Kristus vor
frelser (Ordret oversættelse – ikke sangbar) 1 Jesus Kristus
vor frelser, han overvandt
døden, han er
opstået, han tog
synden til fange Herre forbarm
dig! 2 Ham, der
fødtes uden synd, bar for os
Guds vrede. Han har
forsonet os, Så Gud er os
nådige. Herre forbarm
dig! 3 Død, synd,
liv og nåde. Alt er i hans
hånd. Han kan
frelse alle, Som
kommer til ham. Herre forbarm
dig! |
|
Jesus Christus unser
Heiland Martin
Luther, 1525 Jesus
Christus unser Heiland, Der den Tod
üeberwand, Ist
auferstanden, Die Sünd' hat
er gefangen. Kyrie
eleison! 2. Der ohn'
Sünden war geboren, Trug für uns
Gottes Zorn, Hat uns
versöhnet, Daß Gott uns
sein' Huld gönnet. Kyrie
eleison! 3. Tod,
Sünd', Leben und Gnad, All's in
Händen er hat, Er kann
erretten Alle, die zu
ihm treten. Kyrie
eleison! |
I dødens bånd
vor frelser lå
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Kristus i dødslænker lå (Ordret oversættelse – ikke sangbar) 1. Kristus i
dødslænker lå, hengivet for vore synder. Men han er
genopstået Og har vundet
livet til os. Derfor skal vi
glæde os Og lovprise og
takke Gud, Og synge:
Halleluja! Halleluja! 2. I hele
menneskeslægten var ingen, der kunne besejre døden. Det skyldes alle
vore synder. Ingen er
uskyldig. Derfor er døden
total Og har alle i sin
magt. Holder os fanget
i sit rige. Halleluja! 3. Jesus Kristus,
Guds Søn, er trådt i vort sted. Han har taget
synden bort Dermed har han
frataget døden Al dens ret og
magt. Tilbage er kun en
skygge. Dødens brod er
væk. Halleluja! 4. Det var en
underfuld kamp, da liv og død de
brødes, Livet vandet
sejren Og udslettede
døden. Skriften
forkynder det, Hvordan en død
besejrede døden. Døden er nu
blevet til spot. Halleluja! 5. Her er det
rette påskelam, som Gud har
bebudet. Tilberedt i
brændende kærlighed Her på korsets
træ. Lammets blod er
tegnet på vor dør. Troen holder det
op mod døden. Dræberen kan ikke
dræbe. Halleluja! 6. Så fejrer vi
da påskefest med hjertets fryd
og glæde, fordi Herren
lader det lysne for os. Han er selv
solen, Som ved sin nådes
glans Oplyser vort
hjerte helt. Syndens nat er
forbi. Halleluja! 7. Vi lever ret
og spiser nu det rette påskebrød. Den gamle surdej
har ingen plads Sammen med nådens
ord. Kristus vil være
vor eneste næring Og sjælens føde. Troen lever ikke
af andet. Halleluja! |
|
Christ lag in
Todesbanden Martin Luther,
1524 1. Christ lag in
Todesbanden, Für unsre Sünd'
gegeben, Der ist wieder
erstanden Und hat uns
bracht das Leben. Des wir sollen
fröhlich sein, Gott loben und
dankbar sein Und singen:
Halleluja! Halleluja! 2. Den Tod
Niemand zwingen konnt' Bei allen
Menschenkindern; Das macht alles
unser' Sünd', Kein' Unschuld
war zu finden. Davon kam der Tod
so bald Und nahm ueber
uns Gewalt, Hielt uns in
sei'm Reich gefangen. Halleluja! 3. Jesus
Christus, Gottes Sohn, An unser Statt
ist kommen, Und hat die Sünde abgethan, Damit dem Tod
genommen All sein Recht
und sein' Gewalt, Da bleibt nichts
denn Tod's Gestalt, Den Stachel hat
er verloren. Halleluja! 4. Es war ein wunderlicher
Krieg, Da Tod und Leben
rungen; Das Leben, das
behielt den Sieg, Es hat den Tod
verschlungen. Die Schrift hat
verkündet das, Wie ein Tod den
andern fraß, Ein Spott der Tod
ist worden. Halleluja! 5. Hier ist das
rechte Osterlamm, Davon Gott hat
geboten, Das ist dort an
des Kreuzes Stamm In heißer Lieb'
gebraten; Des Blut zeichnet
unsre Tür, Das hält der
Glaub' dem Tod für, Der Würger kann
nicht würgen. Halleluja! 6. So feiern wir
dies hohe Fest Mit Herzens
Freud' und Wonne, Das uns der Herre
scheinen läßt; Er ist selber die
Sonne, Der durch seiner
Gnaden Glanz Erleucht't unsre
Herzen ganz, Der Sünd' Nacht
ist vergangen. Halleluja! 7. Wir essen nun
und leben wohl In rechten
Osterfladen; Der alte
Sauerteig nicht soll Sein bei dem Wort
der Gnaden. Christus will die
Koste sein Und speisen die Seel' allein; Der Glaub' kein's
andern lebet. Halleluja! |
|
I dødens bånd vor
frelser lå Den Danske
Salmebog 1 I dødens bånd
vor frelser lå, for verdens synd
hengivet, men herlig kunne
han opstå og skænked mild
os livet; thi er hans folk
nu sjæleglad og takker Gud i
allen stad og synger for
Jesus Kristus: Halleluja! 2 Det var
fuldstort et kæmpeværk den død at
overvinde; for syndens skyld
ej før så stærk var mand på jord
at finde; thi trådte død os
under fod, men Jesus knuste
al dens mod, forstyrret har han dens rige. Halleluja! 3 Som en af os
vor synd han bar, men han var selv
uskyldig; dermed han døden
fældet har, gjort al dens
krav ugyldig; for os, som Jesus
har til drot, den er sin egen
skygge blot, sin brod haver døden mistet. Halleluja! 4 Det var en
tvekamp underfuld, da liv og død de
brødes, og kredsen
skreves under muld, hvor riget var de
dødes; men livet fik dog
overhånd, så, fængslet i
sit eget bånd, til spot er nu døden blevet. Halleluja! 5 Thi holder vi
for livet fest, som død har
overvundet, og priser kæmpen
allerbedst, som har den
stærke bundet; han sidder nu på
ærens stol og er for os den
gyldne sol, dødsnatten hun er forgangen. Halleluja! |
|
I Dødens Baand vor Frelser laae Grundtvigs originaltekst 1. I Dødens Baand vor Frelser laae,
For vores Skyld hengivet, Men herlig kunde han opstaae, Og skænked mild os Livet, Thi er hans Folk nu sjæleglad, Og takker Gud i allen Stad, Og synger for Jesus Christus: Halleluja! 2. Det var fuldstort et Kæmpe-Værk
Den Død at overvinde, For Syndens Skyld ei før saa stærk
Var Mand paa Jord at finde; Thi traadte Død os under Fod, Men Jesus gav den Bod for Mod, Forstyrret har han dens Rige! Halleluja! 3. Som En af os vor Synd han bar,
Men han var selv uskyldig, Dermed han Døden fældet har, Gjort al dens Krav ugyldig, For os, som Jesus har til Drot, Den er sit eget Gienfærd blot, Sin Brodd haver Død forloret! Halleluja! 4. Det var en Tvekamp underfuld,
Da Liv og Død de brødes, Og Kredsen skreves under Muld, Hvor Riget var de Dødes, Men Livet fik dog Overhaand, Saa, fængslet i sit eget Baand, Til Spot er nu Døden blevet! Halleluja! 5. Det gik, som det var forudspaa'd,
Skiøndt det er sært at sige: Den ene Død den Anden aad, Det Lige var for Lige; Den store Fraadser kom tilkort, Vorherres Kiød var alt for haardt,
Det kunde han ei fordøie! Halleluja! 6. Thi fryde vi os ved Livets Fest,
Som Død har overvundet, Og prise den Kæmpe allerbedst, Som har den
Stærke bundet, Han sidder nu paa Ærens Stoel, Og er for os den gyldne Soel, Døds-Natten, hun er forgangen! Halleluja! N.F.S.
Grundtvig, 1837 |
Bevar os,
Herre, ved dit ord
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Bevar os, Herre, ved
dit ord (ordret
oversættelse – ikke sangbar) 1 Behold os, Herre,
ved dit ord, og stop
papister og muslimers mord, Din Søn,
Jesus Kristus Vil de styrte
fra tronen. 2 Bevis din
magt, Herre Jesus Krist, som er alle
herrers herre, beskyt din
arme kristenhed, så de kan prise dig i evighed! 3 Gud
Helligånd, vor trofaste trøster, giv dit folk
ét sind på jord, Vær hos os i
vor sidste nød, Før os ud af
døden og ind til livet. |
|
Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort Erhalt uns, Herr, bei deinem
Wort 2. Beweis dein' Macht, Herr
Jesu Christ, 3. Gott Heil'ger Geist, du
Tröster wert, |
|
Behold os, Herre,
ved dit ord Den Danske
Salmebog 1 Behold os,
Herre, ved dit ord, trods dine
fjenders løgn og mord, som styrte vil fra tronen ned din Søn, vor
drot i evighed! 2 Bevis din
magt, o Jesus Krist, som alle
herrers herre est, beskærm din
arme kristenhed, dit navn til pris i evighed! 3 Vor trøster
god, Gud Helligånd, forén Guds
folk i fredens bånd! Stat med os i
vor sidste nød, led os til livet fra vor død! |
|
|
Af dyb nød
kalder jeg på dig
(Hør melodien ved at klikke her)
|
Af dyb nød kalder jeg på dig (Ordret oversættelse – ikke sangbar) 1 Af dyb nød kalder jeg på dig Herre Gud hør mit råb. Vend dit nådige øre mod mig, Så du kan høre min bøn. For hvis du tog hensyn til, Vor synd og ugerninger, Hvem kan da træde frem for dig? 2 Hos dig er det alene nåde og gunst, der kan tilgive synden. Vores anstrengelser er forgæves, Selv når vi yder vort bedste. Over for dig kan ingen rose sig, Men alle og enhver må frygte dig, Og leve af din nåde. 3. Derfor sætter jeg mit håb til Gud, og bygger ikke på egne fortjenester. På ham skal mit hjerte forlade sig Og stole på hans rigdom. Den blev mig tilsagt ved hans trofaste ord. Det er min trøst og sikre borg. Det vil jeg altid håbe på. 4 Og selv om det tager hele natten og næste dag tillige, Så skal mit hjerte dog ikke bekymre sig eller tvivle på Guds magt. Sådan gjorde de sande israelitter, Der var født af Ånden Og håbede på Gud. 5 Og selv om vi har mange synder, så Har Gud dog langt mere nåde. Hans hjælp har ingen grænse, Ligegyldig hvor stor skaden er. Han alene er den gode hyrde, Som vil fri Israel Fra alle dets synder. |
|
Aus tiefer Not schrei' ich zu dir Aus tiefer Not schrei' ich zu
dir, 2. Bei dir gilt nichts denn
Gnad' und Gunst 3. Darum auf Gott will hoffen
ich, 4. Und ob es währt bis in die Nacht 5. Ob bei uns ist der Sünden
viel, |
|
Af dybsens nød, o Gud,
til dig Den Danske Salmebog 1 Af dybsens
nød, o Gud, til dig mit bange råb
jeg vender, bøj nådig øret ned til mig, hør bønnen, jeg
opsender! Thi om du ville
se derpå, hvad synd og
uret vi begå, da måtte vi fortabes. 2 Hos dig jo
nåde gælder kun, af den du synd
tilgiver, thi ren og
hellig i sin grund vor gerning aldrig bliver. Hvo kan, o Gud,
for dig bestå? Enhver for
dommen skælve må og ty hen under nåden. 3 Derfor på Gud
og ej på mig jeg alt mit håb
vil bygge, mit hjerte skal
husvale sig udi hans nådes
skygge; den blev mig
tilsagt ved hans ord, det er min
trøst, på det jeg tror, deri mig intet rokker. 4 Og vared det
til aftenstund, ja natten ud,
til morgen, så skal mit
hjerte ingenlund fortvivle dog i
sorgen; men som det
rette Israel, der læsket blev
af Åndens væld, jeg bier på min
Herre. 5 Og er vort
syndemål end stort, dog større er
Guds nåde, hans stærke
hånd, som alt har gjort, kan vel os fri
af våde; han er den gode
hyrde, som sin hjord fra
synd, fra død og dom i nåde vil
forløse. |
|
|
(Hør melodien ved at klikke
her)
|
(Ikke-sangbar oversættelse, FBA, 2005)
1 Midt i livet er vi, Men fanget af døden. Hos hvem skal vi få hjælp, Så vi kan modtage nåde? – Hos dig alene, Herre! Vi angrer vore overtrædelser, som har gjort dig vred. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os ikke drukne i dødens bitre nød! Herre forbarm dig!
2 Midt i døden angribes vi, af Helvedes fangarme Hvem kan befri og frelse os, af denne nød? – Det kan du alene, Herre! Al vor synd og elendighed smerter din barmhjertighed. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os ikke drukne i dødens bitre nød! Herre forbarm dig!
3 Midt i Helveds-angsten ind vil vor synd os drive. Hvor skal vi da flygte hen, for ikke at forgå? – Til dig alene, Herre Krist! Udgydt du har dit dyre blod, som for al vor synd gør bod. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os ikke drukne i dødens bitre nød! Herre forbarm dig!
|
Mitten wir im Leben sind Martin Luther 1524
1 Mitten wir im Leben sind Mit dem Tod umfangen. Wen such'n wir, der Hilfe tu', Daß; wir Gnad' erlangen? Das bist du, Herr, alleine! Uns reuet unsre Missetat, Die dich, Herr, erzürnet hat. Heiliger Herre Gott, Heiliger, starker Gott, Heiliger, barmherziger Heiland, Du ewiger Gott, Laß uns nicht versinken In des bittern Todes Not! Kyrieleison!
2. Mitten in dem Tod anficht Uns der Hölle Rachen. Wer will uns aus solcher Not Frei und ledig machen? Das tust du, Herr, alleine! Es jammert dein' Barmherzigkeit Unsre Sünd' und großes Leid. Heiliger Herre Gott, Heiliger, starker Gott, Heiliger, barmherziger Heiland, Du ewiger Gott, Laß uns nicht versinken In des bittern Todes Not! Kyrieleison!
3. Mitten in der Hölle Angst Unsre Sünd'n uns treiben. Wo soll'n wir denn fliehen hin, Da wir mögen bleiben? Zu dir, Herr Christ, alleine! Vergoßen ist dein teures Blut, Das g'nug für die Sünde tut. Heiliger Herre Gott, Heiliger, starker Gott, Heiliger, barmherziger Heiland, Du ewiger Gott, Laß uns nicht versinken In des bittern
Todes Not!
|
|
DDS. 495 Midt i livet er vi stedt Mel.: Førreformatorisk processionssang / Johann Walter 1524
1 Midt i livet er vi stedt udi dødens våde. Hvem kan vi gå til om hjælp, så vi finder nåde? Dig, Herre Krist, alene! Vi angrer vor misgerning svar, som dig højt fortørnet har. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os ej gå under i den bitre dødens nød! Kyrie eleison 1!
2 Midt i døden knuger os Helveds magt og vrede. Hvem kan os af denne nød ud i frihed lede? Du, Herre Krist, alene! Så inderligt du ynkes ved al vor synd og usselhed. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os ej fortvivle for den dybe Helveds glød! Kyrie eleison!
3 Midt i Helved-angsten ind vil vor synd os drive. Hvor skal vi da flygte hen, få et sted at blive? Til dig, o Krist, alene! Du givet har dit dyre blod, som for al vor synd gør bod. Hellige Herre Gud, hellige, stærke Gud, hellige, barmhjertige Frelser, du evige Gud! Lad os aldrig falde fra den rette troens trøst! Kyrie eleison!
1 Herre, forbarm dig! Latin omkring 900. (Dansk 1514). Martin Luther 1524. Dansk (1528) 1931.
|
Fra Himlen højt kom budskab her
(Hør melodien ved at klikke
her)
|
(Ikke-sangbar oversættelse)
1 Fra Himlen højt kommer jeg her. Jeg bringer jer gode, nyheder. Alle disse gode nyheder vil jeg synge og fortælle om.
2 For jer er et barn født i dag. Af en udvalgt jomfru. Et spædbarn så rent og fint. Det skal være jeres glæde og fryd.
3 Det er Herren Krist, vor Gud. Han vil fri jer fra al nød. Han skal selv være jeres frelser og rense jer fra alle synder.
4 Han bringer jer alle den frelse, som Faderen har beredt. I Himmerige sammen med os skal I derfor leve nu og i evighed.
5 Læg derfor godt mærke til tegnet: I krybben i ringe svøb finder I barnet lagt, som bærer og opholder alt.
6 Så lad os da alle glæde os og gå med hyrderne til barnet ind, at se, hvad Gud har gjort for os. Skænket os sin kære Søn.
7 Giv agt mit hjerte og se nu her: Hvem ligger dér i krybben? Hvem er den skønne baby? Det er det kære Jesus-barn.
8 Vær velkommen, du ædle gæst, som ikke afviser en synder. Du kom ned til min elendighed. Hvordan skal jeg dog takke dig?
9 O, Herre, alle tings skaber, hvordan er du blevet så fattig, at du nu ligger på hø, som køer og æsler spiser af?
10 Og var verden end nok så stor og smykket med guld og ædelsten, så var den dog alt for lille til at være en lille vugge.
11 I stedet for fløjl og silke ligger du på hø i simpelt svøb. Men du stråler dog så rent og fint, Som var det, o konge, dit Himmerige.
12 Det har altså behaget dig, at fortælle mig sandheden. At al verdens magt, ære og rigdom Intet tæller, hjælper eller virker hos dig.
13 O, mit kære Jesus-barn bered dig en ren, blød barneseng, så du kan hvile i mit hjertes skrin, så jeg aldrig glemmer din krybbe.
14 Så vil jeg altid være glad og hoppe og synge i frihed den rette, smukke vuggesang med hjertens lyst og sød musik.
15 Pris og ære være Gud på tronen, som skænkede os sin egen søn. Det fryder hele engleskaren, Som udråber et: Godt Nytår.
|
Martin Luther, 1534
Vom Himmel hoch da komm' ich her, Ich bring' euch gute neue Mär, Der guten Mär bring ich so viel, Davon ich sing'n und sagen will.
2. Euch ist ein Kindlein heut' geborn, Von einer Jungfrau auserkor'n, Ein Kindelein so zart und fein, Das soll eur' Freud' und Wonne sein.
3. Es ist der Herr Christ, unser Gott, Der will euch führn aus aller Not, Er will eu'r Heiland selber sein, Von allen Sünden machen rein.
4. Er bringt euch alle Seligkeit, Die Gott, der Vater, hat bereit, Daß ihr mit uns im Himmelreich Sollt leben nu und ewiglich.
5. So merket nu das Zeichen recht: Die Krippen, Windelin so schlecht, Da findet ihr das Kind gelegt, Das alle Welt erhält und trägt.
6. Des laßt uns alle fröhlich sein Und mit den Hirten gehn hinein, Zu sehen, was Gott uns hat beschert, Mit seinen lieben Sohn verehrt.
7Merk auf, mein Herz, und sieh dorthin: Was liegt doch in dem Krippelin? Wes ist das schöne Kindelin? Es ist das liebe Jesulin.
8. Bis willekomm, du edler Gast, Den Sünder nicht verschmähet hast Und kommst ins Elend her zu mir, Wie soll ich immer danken dir?
9. Ach Herr, Du Schöpfer aller Ding', Wie bist du worden so gering, Daß du da liegst auf dürrem Gras, Davon ein Rind und Esel aß.
10. Und wär die Welt vielmal so weit, Von Edelstein und Gold bereit't, So wär' sie doch dir viel zu klein, Zu sein ein enges Wiegelein.
11. Der Sammet und die Seiden dein, Das ist grob Heu und Windelein, Darauf du König so groß und reich Her prangst, als wär's dein Himmelreich.
12. Das hat also gefallen dir, Die Wahrheit anzuzeigen mir, Wie aller Welt Macht, Ehr' und Gut Vor dir nichts gilt, nichts hilft noch tut.
13. Ach, mein herzliches Jesulin, Mach dir ein rein sanft Bettelin, Zu ruhen in meins Herzen Schrein, Daß ich nimmer vergesse dein.
14. Davon ich allzeit fröhlich sei, Zu springen, singen immer frei Das rechte Susaninne schon, Mit Herzenslust den süßen Ton.
15. Lob, Ehr' sei Gott im höchsten Thron, Der uns schenkt seinen ein'gen Sohn, Des freuen sich der Engel Schar Und singen uns solch neues Jahr.
|
|
Fra Himlen høit kom jeg nu her N.F.S. Grundtvig
1. Fra Himlen høit kom jeg nu her Med Nyt til Slægter, fjern og nær, Med Nyt og Godt saa mangefold, Til Lyst og Fryd paa Jordens Bold!
2. Guds Søn, den Lille, hvid og rød, Han ligger nu i Jomfru-Skiød, Den Konning spæd, saa faur og fiin, Vil være Lyst og Glæde din!
3. Det er vor Gud og Herre sød, Som dig vil frie af al din Nød, Han være vil din Frelser-Mand, Og løse dig af Lovens Band!
4. Hvad Gud dig før beredte til Guds Søn dig Selv nu være vil, Saa du med os i Himmerig Skal leve glad evindelig!
5. Saa giver nu vel Agt derpaa, At strax til Bethlehem I gaae, Hvor han, som Alt har i sin Magt, Er som et Barn i Krybben lagt!
6. Saa kvæder sødt om Jule-Nat Guds Engel klar, og hos ham brat Fra Engle smaa i Tusind-Viis Gienlyder høit Vorherres Priis!
7. Som Hyrderne med Barne-Sind, Kom, lad os gaae til Barnet ind, Og see den Jule-Gave skiøn, Gud-Faders Skænk, hans egen Søn!
8. O see, hvor spæd han til os kom, Hvor fattig svøbt i Krybbe-Rum! Men husk, vor Frelser er dog han, Den Herre Christus, Gud og Mand!
9. O, vær velkommen, ædle Giæst! For Synd'res Skyld du kommen est, I Stodder-Dragt herned til mig Hvordan kan jeg fuldtakke dig!
10. Hvorfor, al Verdens Skaber god, Kom du til os i sort Armod, I Stalden født, at lægges ned Paa Hø og Straa i Usselhed?
11. Var Verden nok saa vid og lang, Hun dig var dog en Vugge trang, Og dig ei værd, var hun og fuld Af Perler, Ædelsteen og Guld!
12. Ei Fløiel dyrt, ei Silke fiin, En Pjalt er Vugge-Pude din, Dog Naadens Glands, som følger dig, Giør Krybben til et Himmerig!
13. Saaledes det behaged dig Den Sandhed at indprænte mig, Al Verdens Ære, Guld og Pragt Guds Børn er kun til dyb Foragt!
14. Nu kiære Herre Jesus Christ! Giør dig en Vugge i mit Bryst, Saa under Hjerte-Kamrets Tag Du er at finde Nat og Dag!
15. Om mig bedrøver nogen Ting, Jeg har da Glædens Kilde-Spring, Din Priis er altid i min Mund, Med lystig Sang af Hjertens-Grund!
16. O Gud ske Lov til evig Tid! Guds Søn er nu vor Broder blid; Thi lover Engle-Sang i Sky Os Himmerig med Nytaars-Ny!
N.F.S. Grundtvig
|
DDS 95. Fra Himlen højt kom budskab her Mel.: Leipzig 1539
1 Fra Himlen højt kom budskab her med nyt til alle fjern og nær, godt budskab os nu føres til, derom vi evig sjunge vil.
2 I dag et lidet barn er fød til bod for verdens synd og nød; det er den Herre Jesus Krist, som frelse bringer os for vist.
3 Så lad os mærke tegnet ret: i stalden hist, i krybbe slet, dér vil vi finde barnet lagt, som har al verden i sin magt.
4 Så går vi da så hjerteglad med hyrderne til Davids stad og ser den julegave skøn, Guds egen elskelige Søn.
5 O, vær velkommen, ædle gæst! For syndres skyld du kommen est i verdens jammer ned til mig. Jeg aldrig kan fuldtakke dig.
6 På hø og strå du ligger der i klude svøbt, o Herre kær; dog stråler ingen trone så som her din armods ringe strå.
7 Var verden nok så vid og lang, dig var den dog en vugge trang og dig ej værd, var den end fuld af perler, ædelsten og guld.
8 Således det behaged dig den sandhed at forkynde mig, at verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld.
9 Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer!
10 Pris være Gud i sang og bøn, som skænked os sin egen Søn! Så vil vi glemme sorg og savn og holde jul i Jesu navn!
Martin Luther 1535. (Hans Tausen 1544) Dansk 1569. J.L.A. Kolderup-Rosenvinge 1845.
|
(Hør melodien ved at klikke
her)
|
(Ikke-sangbar oversættelse)
1 Ak Gud, fra Himlen se herned, og forbarm dig over os. Der er så få af dine hellige. Vi er ene og forladte. Man anser ikke dit ord for sandt. Og troen er næsten forsvundet helt hos alle mennesker.
2 Man lærer kun løgn og bedrag, af egen kløgt opfundet. Indbyrdes er meningerne delte. De er ikke begrundet i Guds ord Den ene vælger ét, den anden noget andet. De skiller os ad uden grænser Og holder dog en smuk facade.
3 Gud vil udrydde alle lærere, der lærer os falsk hellighed. Tilmed praler de offentligt Og spørger i trods: Hvem vil standse os? Det er os alene, der har magt og ret. Hvad vi beslutter, det gælder for alle. Ingen skal belære os.
4 Derfor siger Gud: Jeg må gribe ind. De svage er ud af sig selv. Deres sukker rører mig dybt. Jeg har hørt deres klage. Mit frelsende ord skal på banen Og trøste og støtte dem Og være de svages styrke
5 Sølv viser sin renhed, når det syv gange prøves i ild. Gudsordet ligeså, Som vi altid bier på. Det vil prøves gennem kors, For så skinner og kendes dets kraft. Det lyser klart i hele verden.
6 Bevar dit ord rent, Gud, fra denne onde slægt. Og lad os bevares hos dig, Så de ikke blandes med os. Disse gudløse folk, Som findes rundt omkring, Og ophøjer sig over dit folk.
|
Ach Gott vom Himmel, sieh darein 2. Sie lehren eitel falsche
List, 3. Gott woll' ausrotten alle
Lehr'r, 4. Darum spricht Gott: Ich
muß auf sein, 5. Das Silber, durchs Feu'r
siebenmal 6. Das woll'st du, Gott,
bewahren rein
|
|
DDS. 394. Ak Gud, fra Himlen se herned Mel.: Erfurt 1524: Af dybsens nød, o Gud, til dig
1 Ak Gud, fra Himlen se herned, dig over os forbarme! Så få af dig at sige ved, i trængsel er vi arme. Dit ord man ej vil lade stå, og troens lys fluks ud vil gå hos alle folk på jorden.
2 De lærer idel tant og svig, af egen kløgt udspundet, thi hjertet ej enfoldelig i Herrens ord er grundet. Én vil det så, en anden så, så mange veje går de på, med sandheds skin de pranger.
3 Når Gud vil rykke op med rod falsk hellighed og lære, da siger de med trodsigt mod: Hvem vil mod os vel være? Vi har jo magt i pen og mund, vort ord skal gælde allen stund trods den, det vil forhindre!
4 Dog Gud han siger: Nu jeg vil min kirke mig antage og bøje øret nådig til dens sørgesang og klage. Lad fjenderne kun komme frem, mit ord skal trøstigt møde dem og fri min lille skare!
5 Som sølvets ægthed prøves grant ved ildens hede lue, og, prøvet så, for vist og sandt helt ædelt er at skue, så prøves og ved kors Guds ord og skinner da på mørken jord i al sin glans og styrke.
6 Bevar dit ord, o fromme Gud, fra uren lærdoms plage, og lad dets stråler bryde ud i disse onde dage! Vi giver, Gud, os dig i vold: Du er vort værge og vort skjold, for dig skal hovmod falde.
Sl 12 Martin Luther 1523. (Dansk 1528).
|
Kristus vor Herre til Jordan kom
Melanchthon som gudfar ved barnedåb i Wittenberg
(Hør melodien ved at klikke
her)
|
(Ikke-sangbar oversættelse, FBA, 2005)
1 Kristus vor Herre til Jordan kom efter sin Faders vilje. Her blev han døbt af Sankte-Hans, For at opfylde sit kald og gerning. Han ønskede at indstifte et bad til os, For at rense os fra synden. Han druknede da den bitre død ved sit eget blod og sår, for at skænke et helt nyt liv.
2 Så hør nu alle og læg mærke til, hvad Gud selv kalder dåben. Og hvad en kristen skal tro, for at undgå ethvert kætteri. Gud taler og vil, der skal bruges vand. Dog er det ej blot almindelig vand, for hans hellige ord er også deri, med hele Åndens fylde. Han er selv den, der døber.
3 Det har han for os tydeliggjort med billeder og i ord. Her ved Jordanfloden hørte man Faderens stemme klar. Han sagde: Det er min elskede søn, som jeg har velbehag i. Det er ham jeg henviser jer til, for at I alle skal høre ham og følge hans lære.
4 Guds Søn står her selv i sin skrøbelige menneskehed. Helligånden daler ned i skikkelse af en due. Derfor skal vi ikke være i tvivl, når vi bliver døbt, At alle tre personer døber os, så de hos os på jorden kan berede sig en bolig.
5 Herren Krist befaler sine disciple: Gå ud i alverden og lær, at de er fortabt i synden og skal omvende sig. Den, der tror og bliver døbt, skal derved blive frelst. Et genfødt menneske han er, som ikke mere kan dø, men arver Himmerige.
7 Den, der ikke tror så stor en nåde, forbliver i sin synd, og er fordømt til evig død dybt i Helvedes afgrund. Hans egen hellighed hjælper intet. Al hans gerning er forgæves, for arvesynden gør det til intet. I den er han født og han kan ikke frelse sig selv.
7 Øjnene ser alene vandet, som den døbte døbes med. Men troen forstår i Ånden, kraften i Jesu Kristi blod. Dåben er for ham den røde flod, farvet af Kristi blod, der heler alle skader, som vi har arvet fra Adam og dem, vi selv har begået.
|
Christ, unser Herr, zum Jordan kam 2. So hört und merket alle wohl, 3. Solchs hat er uns beweiset klar, 4. Auch Gottes Sohn hie selber steht 5. Sein Jünger heißt der Herre Christ: 6. Wer nicht glaubt dieser großen Gnad, 7. Das Aug' allein das Wasser seiht,
|
|
To Jordan came our Lord the Christ (The Hymns of Martin Luther, New York, 1883)
1. To Jordan came our Lord the Christ, To do God's pleasure willing, And there was by Saint John baptized, All righteousness fulfilling; There did he consecrate a bath To wash away transgression, And quench the bitterness of death By his own blood and passion; He would a new life give us.
2. So hear ye all, and well perceive What God doth call baptism, And what a Christian should believe Who error shuns and schism: That we should water use, the Lord Declareth it his pleasure; Not simple water, but the Word And Spirit without measure; He is the true Baptizer.
3. To show us this, he hath his word With signs and symbols given; On Jordan's banks was plainly heard The Father's voice from heaven: "This is my well-beloved Son, In whom my soul delighteth; Hear him." Yea, hear him every one Whom he himself inviteth, Hear and obey his teaching.
4. In tender manhood Jesus straight To holy Jordan wendeth; The Holy Ghost from heaven's gate In dovelike shape descendeth; That thus the truth be not denied, Nor should our faith e'er waver, That the Three Persons all preside, At Baptism's holy laver, And dwell with the believer.
5. Thus Jesus his disciples sent: Go teach ye every nation, That lost in sin they must repent; And flee from condemnation: He that believes and is baptized, Obtains a mighty blessing; A new-born man, no more he dies, Eternal life possessing, A joyful heir of heaven.
6. Who in this mercy hath not faith, Nor aught therein discerneth, Is yet in sin, condemned to death, And fire that ever burneth; His holiness avails him not, Nor aught which he is doing; His inborn sin brings all to naught, And maketh sure his ruin; Himself he cannot succor.
7. The eye of sense alone is dim, And nothing sees but water; Faith sees Christ Jesus, and in him The lamb ordained for slaughter; She sees the cleansing fountain red With the dear blood of Jesus, Which from the sins inherited From fallen Adam frees us, And from our own misdoings.
|
24 af Luthers sange er i Salmebogen
og
kan ses og høres her:
klikke her
Web-redaktør:
Cand.theol Finn B. Andersen
