Folkekirkens bekendelsesskrifter foreligger nu alle i en ny dansk oversættelse.

En oversigt over det historisk grundlag for den evangelisk-lutherske kirkes bekendelser kan ses ved at klikke her.

________


Her bringes en ny oversættelse af Folkekirkens tre oldkirkelige bekendelser.

De er oversat fra de officielle tekster, der er optaget blandt den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter.

Oversættelsen følger også de retningslinier, man her finder i de vedtagne tyske oversættelser.



  
Den apostolske Trosbekendelse

Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.

Og på Jesus Kristus, hans eneste Søn, vor Herre.
Han er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet.
Han er derefter steget ned til Helvede,
på tredje dag stået op fra de døde,
og steget op til Himmelen.
Han har taget plads ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
og herfra skal han komme at dømme levende og døde.

Jeg tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke, de helliges menighed,
syndernes forladelse,
legemets opstandelse
og det evige liv. Amen.


  
Den nikænske Trosbekendelse

Jeg tror på én eneste almægtig Gud Fader,
skaber af himmelen og jorden,
alt, hvad der er synlig og usynlig.

Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds eneste Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud,
lys af lys,
sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt og af samme væsen som Faderen.

Ved ham er alt skabt.
Og han steg ned fra Himlen
for os mennesker og på grund af vores frelse.
Han fik et legeme ved Helligånden af Jomfru Maria
og blev menneske.
Han blev også korsfæstet for os under Pontius Pilatus,
blev pint og begravet.
Og han stod op på tredje dagen ifølge Skrifterne
og steg op til Himlen.
Han har taget plads ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.

Og på Helligånden, der er Herre og gør levende,
som udgår fra Faderen og Sønnen,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
og som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolsk kirke.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og ser frem til de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.



  
Den athanasianske Trosbekendelse

Enhver, der vil frelses,
må frem for alt have den fælles kristne tro.
Enhver, der ikke bevarer den hel og uforfalsket,
vil bestemt gå evig fortabt.

Og dette er den kristne tro,
at vi ærer én Gud i tre personer
og tre personer i én Gud
uden at sammenblande personerne
eller adskille det guddommelige væsen.

Faderens person er nemlig en anden end Sønnens,
som er en anden end Helligåndens.
Men Faderen, Sønnen og Helligånden er
én eneste guddom,
deres herlighed er lige stor,
deres majestæt lige evig.

Som Faderen er,
sådan er Sønnen
og sådan er Helligånden.

Faderen er ikke skabt,
Sønnen er ikke skabt,
Helligånden er ikke skabt.
Faderen er umålelig,
Sønnen er umålelig,
Helligånden er umålelig.
Faderen er evig,
Sønnen er evig,
Helligånden er evig.
Og dog er der ikke tre evige,
men én evig,
ligesom der ikke er tre uskabte,
eller tre umålelige,
men én uskabt og én umålelig.

Ligeledes er Faderen almægtig,
Sønnen almægtig,
og Helligånden almægtig,
og dog er der ikke tre almægtige,
men én almægtig.
På samme måde er Faderen Gud,
Sønnen Gud
og Helligånden Gud,
og dog er der ikke tre guder,
men én Gud.
På samme måde er Faderen Herre,
Sønnen Herre
og Helligånden Herre,
og dog er der ikke tre Herrer,
men én Herre.
For ligesom vi ifølge den kristne sandhed
må bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre,
således forhindrer den fælles tro os i at tale
om tre Guder eller tre Herrer.

Faderen er hverken dannet eller skabt eller født af nogen.
Sønnen er af Faderen alene,
ikke dannet eller skabt, men født.
Helligånden er af Faderen og Sønnen,
ikke dannet eller skabt eller født,
men udgår fra dem.

Der er altså én Fader,
    ikke tre fædre,
én Søn,
    ikke tre Sønner,
én Helligånd,
    ikke tre Helligånder.
Og blandt disse tre personer er ingen tidligere eller senere, ingen større eller mindre,
men alle tre personer er sammen lige evige og lige store,
således at alle tre personer bør æres i én guddom
og én Gud i tre personer.
    
Den, der vil frelses, må altså mene således om de tre personer i Gud.
____


Men det er også nødvendigt til evig frelse,
at man ærligt tror,
at vor Herre Jesus Kristus er blevet menneske.

Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender:
Vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske.
Han er Gud af Faderens væsen,
født før verden blev til,
og menneske af sin mors væsen,
født ind i verden.
Han er fuldkommen Gud,
fuldkomment menneske,
med en fornuftig sjæl og et menneskeligt legeme.
Han er Faderen lig efter sin guddommelige natur,
mindre end Faderen efter sin menneskelige natur.

Selv om han er Gud og menneske,
    er han dog ikke to, men én Kristus.
Han er én,
ikke ved at den guddommelige natur
er blevet forvandlet til menneskelig natur,
men ved at den guddommelige natur
har antaget sig den menneskelige natur.
Han er én,
ikke ved sammenblanding af de to naturer,
men ved at han er én eneste person.
For ligesom sjæl og legeme er ét menneske,
sådan er Gud og menneske én Kristus.

Og han har lidt for vor frelse,
er steget ned til Helvede,
opstået fra de døde på tredje dag,
opfaret til Himlen,
hvor han har taget plads ved Faderens højre hånd,
og hvorfra han skal komme
for at dømme levende og døde.

Ved hans komme
skal alle mennesker opstå med deres legemer,
og de skal aflægge regnskab for deres gerninger.
De, der har gjort godt, skal gå ind til det evige liv,
men de, der har gjort ondt, til den evige ild.

Det er den fælles kristne tro.
Hvis nogen ikke tror den ærligt og fast,
kan han ikke blive frelst.




Tilbage til forsiden

Til Den Lille Katekismus