Indledning |
Nøglerne misbruges til at udstede ydre love |
Om ordenes tolkning |
Fuldmagt til at tilgive og fastholde synderne |
Absolutionen er et ægte nådemiddel |
Guds riges fremtoning |
Kristi retfærdighed fordunkles |
Politik hører ind under fornuftens område |
Troens betydning forties i pavedømmet |
Pavens overhøjhed |
De to nøgler må passe til samme lås |
Paven benytter bindenøglen flittigt |
Fejlnøglen afhænger af menneskers anger |
Usikker aflad sælges for sikre penge |
Tvunget skriftemål uden gavn |
Tvivlsom dispensation sikker bandlysning |
Et spørgsmål om penge |
Paven er ikke ufejlbarlig |
Gud og hans ord fornægtes |
Nådemidlerne er guddommelige ordninger |
Troen undermineres |
Kristi retfærdighed eller selvretfærdighed |
Absolutionen skænker nåde til uværdige |
Nøglerne bruges vilkårligt |
Hvem er den høje majestæt |
Magt både politisk og forstandsmæssig |
Den politiske magt |
Dommer over al tale og tænkning |
Kirken står over Bibelen |
De to regimenter |
Læreembedet |
Opdigtede synder |
Opdigtede synder straffes, virkelige går fri |
Kristus eller Barabbas |
Kirkefædrenes autoritet |
To handlende subjekter om samme gerning |
Gud handler i sakramenterne |
Ordet skaber, hvad det nævner |
Sakramenternes gyldighed og gavn |
Daglig uddeling af Kristi blod |
Kirketugt i praksis |
Menighedens medindflydelse |
Lov og evangelium |
Loven som hjælper |
Frafaldets realitet i kristenlivet |
Den grænseløse nåde |
Ny genfødelse ved tro i omvendelsen |
De to nøgler skal bruges sammen |
En glad frygt og en jublende bæven |