Martin Luther

Kirkens sakramenter
og rette brug

_____

Mod de 32 artikler fra teologerne i Louvain
1545

_____

Indledning
Reformationen tog sin begyndelse i 1517 med Luthers 95 teser på døren til slotskirken i Wittenberg.
I 1545, året før sin død, skriver Luthers sine sidste teser om kirkens sakramenter.
Luthers 75 teser eller artikler om kirkens sakramenter og rette brug er svaret på den kritik, der blev rejst fra det teologiske fakultet i Louvain i Belgien. Universitetet i Louvain eller Löwen var datidens største, men blev senere delt op i en fransk og en belgisk del.
I 32 artikler forsvarer teologerne i Louvain den katolske kirkes opfattelse af de syv sakramenter og afviser Luthers lære.
I sine 75 teser gennemgår Luther så atter den katolske kirkes sakramenter for sidste gang, og viser at kirken kun har tre egentlige sakramenter. Det er dåben, nadveren og tilsigelsen af syndernes forladelse i forbindelse med bod og skriftemål.
Ved reformationens begyndelse svingede man mellem to eller tre sakramenter, alt efter hvordan man præcist definerede et sakramente. I forbindelse med rigsdagen i Augsburg i 1530 og Den Augsburgske Bekendelse blev det imidlertid officiel luthersk lære, at den lutherske kirke har tre sakramenter, hvor absolutionen med tilsigelsen af syndernes forladelse bliver regnet med som det tredje sakramente.
Via Den Danske Kirkeordinans fra 1537 bliver det også den danske kirkes officielle syn.
Og i sit sidste skrift om sakramenterne fra 1545 fastholder Luther altså dette syn. Han siger i artikel 34: "Vi bekender gerne, at boden med nøglemagten til at absolvere er et sakramente. Den indeholder nemlig et løfte og troen på syndernes forladelse for Kristi skyld."
_____

  
Bibelen (1 - 4)
1. Alt, hvad man lærer i kirken uden Guds ord, er løgn og ukristeligt.
2. Hvis man oven i købet foregiver, at det er trosartikler, er det ikke alene ukristeligt, det er kættersk og djævelsk.
3. Den, der tror og følger det, er en afgudsdyrker og ærer Djævelen i stedet for Gud.
4. Paulus' udsagn står fast, at menneskelære fører bort fra sandheden. (Tit 1, 14).
  
Dåben (5 - 14)
5. Kætterne og afgudsdyrkerne ved det teologiske fakultet i Louvain påstår, uden begrundelse i Bibelen, at der er syv sakramenter.
6. Dåben er et sakramente, som man skal give både børn og voksne til syndernes forladelse og det evige liv
7. Men det, man lærer om dåben i Louvain, må fordømmes som vranglære.
8. Også gendøbernes vranglære må fordømmes, for de forkaster den sande dåb på grund af menneskers synd og uværdighed.
9. På samme måde måtte man jo så også forkaste den verdslige øvrighed, ja, også ordets embede, hvis personen ikke var hellig. Det ville være rent oprør.
10. Det er tåbeligt, at sige: barnet tror ikke eller er uværdigt, derfor er dets dåb intet værd.
11. Desuden er det heller ikke rigtigt, at spædbørn ikke kan tro eller er uværdige.
12. Alligevel formår fakultetet i Louvain hverken at gendrive denne eller andre vranglære med fornuftige argumenter og klare Skriftsteder.
13. Derfor gør de i stedet kort proces med ild, sværd, mord og blod, som der står skrevet: "De er rappe på fødderne til at udgyde blod." (Rom 3, 15).
14. Det er deres åndelige våben, så de ikke har behov for at øve sig i Skriften, men kan holde fast ved deres tåbelige filosofi.
  
Nadveren (15 - 31)
15. I alterets agtværdige sakramente, som man bør vise al ære, bliver selve Kristi legeme og blod virkelig uddelt og modtaget af både værdige og uværdige
16. Men når det gælder brugen af dette sakramente, må man dog afvise og forbande Louvainteologernes lære som det mest skadelige, kætterske og afguderiske.
17. Til en værdig modtagelse af nadveren er det nødvendig, at du fast tror, at du her modtager syndernes forladelse og det evige liv, som Kristus med klare ord lover dig i nadveren.
18. Det er grundløst og uden hold i Skriften, ja ren louvainsk tåbelighed, når der læres, at brød og vin bliver forvandlet og ændrer sit inderste væsen.
19. Det er den allergrueligste helligbrøde og djævletyranni, når man frarøver lægfolket den ene del af nadveren, når Kristus har givet os hele sakramentet.
20. Den forbandede louvainske gift er ikke alene uden Guds ord, men skalter og valter direkte i modstrid med Guds klare befaling, med ting og folk, som de ingen ret har over.
21. Denne skik er ikke vedtaget af kirken, som de vanvittige folk fra Louvain påstår. For lægfolket, der er den største del af den kristne kirke, må finde sig i det fra nogle skrækkelige slyngler, der er den mindste del af kirken. Ja, de er slet ikke en del af kirken, men tilhører helt og aldeles Djævelen.
22. Det er uden hold i Bibelen, at messen er et offer. Men når det ikke kan begrundes ud fra Bibelen, står det en frit for at forkaste eller godtage det, som Hieronymus siger.
23. Og denne kætterske og blasfemiske louvainske gift lyver endnu værre, når de siger, at Kristus selv har indstiftet messen som et offer for de døde.
24. De døde spiser og drikker ikke. Og Kristus har jo befalet at spise og drikke i dette liv.
25. Augustin bevidner selv flere gange, at han hverken vil have sine egne eller andre læreres skrifter ligestillet med Bibelen eller at de skal anses for trosartikler.
26. Og hvor kommer denne djævelske arrogance fra, at de, over for andres undersåtter - nemlig de kristne, tillader sig at sidestille deres egne og andres menneskemeninger med Skriften, ja, at hævde dem over trosartiklerne.
27. For os er det alvor, når vi mener, at zwinglianerne og alle sakramentforagtere er vranglærere, når de benægter, at Kristi rigtige legeme og blod virkelig spises med munden i den ærværdige nadver.
28. Men den louvainske gendrivelse foregår ved brodermord med blod og ild, ikke med Skriften, som de overhovedet ikke forstår.
29. Hvordan skulle de kunne tilbagevise en eneste af vranglærernes artikler, når de selv ikke er andet end gemene løgnere, vranglærere, gudsbespottere og afgudsdyrkere.
30. De bruger overhovedet ikke Bibelen, men kaster blot menneskelære ud blandt folk, som de ikke har noget med at gøre, fordi det er den levende Guds folk.
31. De louvainske galninge anser ikke kirken, der er Guds bolig, for andet end en kloak, hvor de udtømmer deres møg og kvæler kirken, ligesom deres herre gør. Åh, vanviddernes vanvid.
  
Konfirmationen (32 - 33)
32. Der er ingen begrundelse for at kalde konfirmationen for et sakramente, og den louvainske artikel lyver, når den påstår, at konfirmationen er indstiftet af Kristus.
33. Vi ved udmærket, at nogle fromme, ædle lærere har haft en anden opfattelse, men de har aldrig ønsket, at deres meninger skulle anses for trosartikler eller guddommelige. De har også været mennesker og har gerne villet lade sig belære, hvis de blev gjort opmærksom på fejl.
  
Boden og absolutionen (34 - 38)
34. Vi bekender gerne, at boden med nøglemagten til at absolvere er et sakramente. Den indeholder nemlig et løfte og troen på syndernes forladelse for Kristi skyld.
35. Men når de louvainske benægter at løftet og troen hører med, er de meget værre end hedninger, tyrker og jøder.
36. Den bod, som louvainerne lærer, nemlig at den består af anger, bekendelse og fyldestgørelse, er intet andet end den bod, som den forhærdede Judas, Saul og lignende desperate mennesker havde. Derfor må den fordømmes som vranglære.
37. De ved ikke, hvad anger, bekendelse, fyldestgørelse, løfte og tro er. De kan heller ikke lære nogen det fra deres louvainske kloak og møgbunke, for de lærer alt uden Guds ord.
38. Den frie vilje kan ikke udrette noget som helst godt. Men at den kan handle godt ved Guds nåde, er at svare på noget andet end det spørgsmålet handler om, når det gælder den frie vilje.
  
Ordinationen (39 - 41)
39. Indsættelsen af en messeofferpræst, dvs. en, der korsfæster Kristus, er en udsættelse og afsættelse til Djævelen.
40. Ordinationen er ikke et sakramente, men en tjeneste og et kald til en tjeneste i kirken, 1 Kor 12. Den indeholder intet løfte om syndernes forladelse.
41. Dette kald sker med fuld ret fra kirken uden brug af salve, mærkelige frisurer eller andet menneskepjat, som kræves overholdt som hellige og nødvendige ting.
  
Den sidste olie (42 - 43)
42. Den sidste olie er intet sakramente, endnu mindre indstiftet af Kristus, som Louvain grynter.
43. Det er ugudeligt og foragt mod Kristus at påstå, at noget er et sakramente, men alligevel ikke er nødvendig til frelse.
  
Ægteskabet 44 - 46)
44. At ægteskabet skulle være et sakramente, er uden hold i Guds ord. Louvainerne må have læst det i et eventyr.
45. Men ægteskabet er en guddommelig gerning, gave og ordning, ligesom de offentlige myndigheder og landets ledelse.
46. Paven har intet at skulle have sagt eller bestemt i ægteskabssager, endnu mindre har det kluntede fakultet i Louvain, ligesom de ikke har det i politik. De er desuden også for klodsede til at udrette noget.
  
Pavedømmet (47 - 51)
47. Bestemt eksisterer der en almindelig, kristen kirke på jord. Men til den hører hverken vranglærerne eller afgudsdyrkerne fra Louvain med deres skrækkelige afgud Paven.
48. Pavens og fakultetets kirke er i virkeligheden en varulvekirke, der er Kristi kirkes blodtørstige mordere og ødelæggere.
49. De louvainske må bestemt være nogle vellystninge, når de uden frygt fremfører sådanne uforskammede og spottende meninger for Gud og mennesker.
50. Deres egen samvittighed fortæller dem, at pavedømmet ikke alene er uden Guds ord, men også imod Guds ord har trængt sig ind i kirken.
51. Historien selv viser også, at paven aldrig har været hele kirkens overhoved, som de louvainske så uforskammet hævder.
  
Kirkelige skikke (52 - 62)
52. Alt, hvad de lærer i artiklerne 21-29, er opdigtet, og hvis det ikke direkte er løgn, er det i hvert fald bespotteligt og afguderisk.
53. Det, de lærer om sjælene i Skærsilden, må de have fra en, der lige er faldet ud af Himlen og som nu er vendt tilbage fra Helvede.
54. Når de først har forkastet Bibelen og tillader sig at gøre drømme og menneskeligt vanvid til trosartikler, er der ingen ende på antallet eller omfanget af deres artikler.
55. Løfterne, især klosterløfterne og det at leve ugift, som er opfundet uden nogen befaling eller grund i Bibelen, er fortabelsens afgrund.
56. I virkeligheden er det, de har lovet bedrag og hykleri. Det er herfra de fine religiøse frugter stammer, som er kendt som papistisk kyskhed, hellighed og fromhed.
57. Således har cølibatet skabt forlystelseshusene og bordellerne. Det er den romerske afdeling af Sodoma og Gomorra.
58. Deres fattigdom er røveri af verdens skatte og rigdomme. Som der står skrevet: "Se, sådan er de ugudelige, evigt trygge øger de deres rigdom." (Sl 73, 12).
59. Det ville ikke være tilfældet, hvis de ikke var vranglærere, afgudsdyrkere og spottere.
60. Deres lydighed er at leve frit, især i forhold til de offentlige myndigheder. For selv om de er kirkens herre, må de optræde som dens slaver.
61. Peter og Paulus lærer, at den kristne frihed ikke alene er en frihed fra synd og død, men også fra byrderne under den Guddommelige lov, der er givet ved Moses. Meget mere er det da frihed fra traditionernes affald og menneskelige meninger.
62. Men fordi louvainerne ikke forstår noget af dette, stempler de det hele som vranglære.
  
Troens nødvendighed (63 - 68)
63. Troen, hvormed man bestemt stoler på, at ens synder er tilgivet for Kristi skyld, er nødvendig i alle sakramenter og ord.
64. Og at "uni-våse-tetet" i Louvain siger, at dette er i strid med Bibelen, er virkelig sofistikeret og "akadummisk".
65. Den bibel, de her taler om, må være deres akademiske kapper og doktorhatte.
66. Denne bibel er imod den kristne tro og det er dén bibel, de er doktorer i og som deres 32 artikler er taget fra.
67. De vil måske få synderne forladt ved vantro på grund af Beelzebul, dæmonernes herre.
68. Her ser vi åbenlyst, at de louvainske bæster fuldstændigt har forkastet kristendommen og i deres hjerter er de mest fordømmelige hedninger.
  
Formaning til bibelstudium (69 - 75)
69. Én god ting har de dog gjort, efter at de har forkastet Kristus. For ikke at være rene ateister har de opfundet nogle nye guder og er begyndt at påkalde de døde. Om disse så er hellige eller ej, betyder ikke så meget for dem.
70. Ja, som folket er, sådan er også deres guder. Gud er retfærdig i sine domme, han hvis ord de foragter og bespotter.
71. Her kan vi med Elias spotte dem: "Råb dog højere, de er jo guder! De har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover de og skal først vågne!" (1 Kongebog 18, 27).
72. Når de foregiver, at Kejser Karl har godkendt deres ugudelige og djævelske fantasier, besudler de hans navn og regeringstid med sådan skændigt spot, han der regerer over så mange.
73. Desuden skal konger og regenter ikke godkende den sande lære. De skal derimod underordne sig og tjene den. Som Salme 2 siger: "I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere."
74. Endnu mindre skal de da godkende og beskytte en ugudelig, bespottelig, afguderisk lære, men tværtimod modstå og fordømme den sammen med kirken.
75. Lær derfor kristne bror, af dette sørgelige louvainske eksempel, at tage dig i agt for menneskelære og omhyggeligt beskæftige dig med Den Hellige Skrift.
____

Dette har jeg sagt i al korthed, men gør det gerne fyldigere, hvis det behager Gud.


Til forsiden